Kollektiv trafik der vil noget
Glem alt om kombinationen bus og tog hvis man skal tiltrække bilister til kollektiv trafik. Der skal andre boller på suppen.
RUF systemet kan bruges som kollektiv trafik på en måde, som er attraktiv, selv for bilister.
Hvis danske politikere tog sig sammen og besluttede sig for at løse trafikproblemerne i Danmark, så fulgte de det råd, som tidl. formand for Dansk Metal: Max Bæhring gav ved jubilæums kongressen for nogle år siden nemlig at satse massivt på RUF systemet. Det kan nemlig både løse trafikproblemerne og skabe et nyt dansk industrieventyr.
Hvordan kan det lade sig gøre?
Først skal man løse et begrænset problem med RUF systemet. Det kunne være at etablere en skinnebåret forbindelse mellem Lyngby og Glostrup. Det vil kunne gøres billigere end de alternativer, som er blevet analyseret og resultatet vil være bedre. Hyppigere afgange og kortere rejsetid.
Det er billigere fordi systemet er meget kompakt. Der er ingen ståpladser i systemet. Det giver en højde på kun 2 m og en bredde på 2 m. Der er ikke brug for gangplads fordi alle sæder har sin egen dør. Man kan heller ikke få bilister til at stå op når de først har vænnet sig til behagelige sæder.
Det er også billigt fordi det ikke generer trafikken på Ring 3 nær så meget som hvis man anlægger en letbane. RUF er en højbane og den fylder kun bredden af sine master (ca. 0,5 m).
Når dette problem er løst, kan man f.eks. lægge en bane til Frederikssund, så der ikke bliver behov for en ny motorvej. Ved at forbinde Flintholm station med Frederikssund og med 7 stationer undervejs, bliver den kollektive trafikdækning så attraktiv, at mange bilister vil droppe bilen til den daglige pendling.
S-toget vil tage sig af de mennesker, der bor tæt ved S-togs stationerne mens RUF vil give alle indbyggerne langs Frederikssunds fingeren et meget attraktivt tilbud. Det nye er, at passagererne kan blive afhentet ved deres gadedør af en maxi-ruf, der fungerer som telebus.
Pendlere har typisk en abonnements ordning, så de bliver afhentet på det optimale tidspunkt med mindre de beder om andet. Når så maxi-ruf bussen når til skinnen med sine 10 passagerer, bliver bussen til en togvogn, som så umiddelbart kører op på skinnen og ind til byen. Der er altså ingen ventetid og passagererne skal ikke forlade bussen.
RUF toget kører så på sin monorail med en gennemsnitlig hastighed på 120 km/t Ind til Flintholm station. Her vil nogle skifte til anden kollektiv trafik, mens de fleste vil udnytte RUF systemets mulighed for at køre som ”sporvogn” i gadenettet. I modsætning til normale sporvogne så er det meget billigt at anlægge en sporvognslinie med RUF. Der skal ikke lægges skinner og der er ikke brug for luftledninger. Da RUF kører skiftevis på vej og på skinne, så kan køretøjernes batterier oplades undervejs på skinnen og derefter bruges til kørsel i gaderne.
Kollektiv trafik på denne måde bliver hurtigere end med bil. Komforten er på højde med bilen. Der er sæder til alle og alle sæder er enkelt sæder. Der er ingen problemer med parkering. Man kan blive sat af direkte ved gadedøren hvis man ønsker det. Man belaster miljøet langt mindre end med bil. Der er ingen problemer med koldstarter og man skal ikke fjerne is fra ruderne.
Når denne linie er etableret kan man udbygge systemet til at blive et egentligt netværk sådan som det er beskrevet i www.ruf.dk/rufkbh.exe. Dette netværk er netop blevet analyseret med støtte fra EU programmet for Bæredygtig Udvikling og resultatet er meget positivt for samfundet. Netværket benytter sig af både 10-personers maxi-ruf’er og mindre offentlige ruf’er med plads til 2-4 personer.
Hele netværket med rullende materiel koster kun lidt mere end den planlagte ring metro, men hvor ringmetroen kun løser få af de egentlige trafikproblemer i København, så kan RUF netværket løse både kø-problemer, motorvejs ulykker, olieafhængighed, CO2 problemer og rejsetids problemer. For samfundet er det en langt bedre investering.
Og det er ikke det eneste. Når først RUF systemet er blevet demonstreret (Ring 3), så vil der være kunder i den store verden. Overalt mangler man attraktive løsninger på trafikproblemerne. RUF tilbyder en ny løsning, som er meget effektiv og attraktiv. Det vil give genlyd i hele verden til stor glæde for de danske virksomheder, som har hjulpet RUF på vej.
Denne påstand kan jeg dokumentere ved at fortælle at der netop nu er en enestående chance for at RUF eventyret starter i Calcutta i Indien. Jeg har været til møde med trafikministeren i West Bengalen og skrevet kontrakt om samtlige RUF projekter i Indien med Indiens største finansierings selskab for infrastruktur SREI. Myndighederne har ytret stor interesse, men ønsker at vi i Danmark etablerer en testbane på 2 km længde hvor et køretøj kan demonstreres. RUF International har fundet stedet for testbanen og køretøjet kan bygges på Ingeniørhøjskolen i København, hvor RUF har etableret en udviklings afdeling.
Dette projekt til ca. 20 mio. kr bør kunne finansieres af det offentlige, som gladeligt ofrer 100 mio kr på en analyse af en ny jernbane til Ringsted (et projekt, der kan løses bedre og billigere med RUF). Allerede på Ring 3 forbindelsen kan der spares 200 mio kr ved at anvende RUF i stedet for den billigste af de 4 traditionelle løsninger.
Er det ikke på tide at vi begynder at tage trafikproblemerne alvorligt og indrømmer, at der skal nye løsninger på banen. Alle råber på innovation for at vi kan klare os i globaliseringens tidsalder. Her er et oplagt eksempel på innovation, som desværre ikke er kommet med i regeringens fokus område. Ingen regner jo med at der kan findes på noget nyt i transport sektoren. RUF har bevist at det kan der. Hvis ikke samfundet udnytter denne chance, så ser det sort ud.
Palle R Jensen