Højbaner kontra letbaner

Alle taler om letbaner. Flotte brochurer viser elegante letbane tog midt i gadebilleder helt uden biler. Det ser forførende ud men der er store problemer med konceptet. Problemer som kan undgås med en avanceret højbane løsning som RUF (www.ruf.dk).

Letbaner er dyre, pladskrævende og sikkerhedsmæssigt problematiske.
Højbaner kan gøres billigere på mindre plads og sikkerhedsmæssigt overlegne.

Letbaner er dyre fordi anlægget kræver nedlægning af skinner i vejbanen. Det kan ikke gøres uden at fjerne alle de installationer som ligger nedgravet under vejen. Det er også dyrt fordi enhederne er store. Store vogne er nødvendige når man taler om førerbetjente systemer.

Højbaner er relativt billige fordi de uden store problemer kan anbringes på master i midter rabatten af store veje som ringvej 3 eller lignende. Det bevirker at der ikke er nogen barriere effekt, som ved en letbane. Det er let og ufarligt at færdes på tværs af en højbane på master. I Seattle har de en gammel monorail af fabrikat Alweg. Selv om det er en meget massiv struktur, så elsker indbyggerne den så meget at et flertal af indbyggerne for nylig har vedtaget at de gerne ser den udvidet.

En højbane baseret på RUF teknologi er langt mere elegant end Alweg systemet. Den trekantede monorail er kun 58 cm høj og 85 cm bred. Enhederne, som kører på systemet (maxi-ruf) er også mindre og derfor billigere. De er mindre bl.a. fordi der ikke er ståpladser i systemet. Alle har siddepladser og det specielle dør system gør adgangen til sædet ideel for ældre og gangbesværede.

RUF højbanen kører automatisk og er derfor billig i drift i modsætning til letbanen, som kræver en fører både dag og aften (den kører ikke om natten). RUF kan betjene kunder om natten ved hjælp af de individuelle automatiske ruf’er, som supplerer maxi-ruf’erne. Om natten virker systemet som en vandret elevator. Man går hen til stationen og trykker på en knap svarende til den station man gerne vil køres til. Kort tid efter kommer der en offentlig ruf (2-4 personers skinnebil), som dernæst kører non stop via skinnen til den ønskede station.

Letbaner er store tog for at kunne flytte mange mennesker på een gang. Det betyder at der udenfor myldretid er mange tomme pladser i toget hvilket koster mange penge for operatøren. Et RUF system kan dynamisk justere antallet af vogne i et tog, sådan at materiellet udnyttes optimalt. Kapaciteten i RUF systemet er lige så høj som letbanens, da der er meget hyppige afgange. Det er muligt dels fordi der ikke er brug for chauffør, dels fordi RUF systemet indeholder en patenteret skinnebremse, som giver stor sikkerhed. Det er muligt at bremse langt bedre med RUF end med en letbane. Der er heller ingen risiko for at skade passagererne ved en opbremsning, da der ikke er stående passagerer i RUF systemet.

Letbaner kører med hastigheder på op til 70 km/t i jordniveau. Den er kun styret af skinnehjulene som holdes nede i sporet af små flanger på hjulene. RUF systemet er langt bedre styret idet enhederne ”rider” henover den trekantede monorail. Det gør sikkerheden meget stor og afsporinger er umulige. Da kørslen er fuldstændigt separeret fra omgivelserne kan der opnås hastigheder på op til 150 km/t uden problemer. Der er adskillige eksempler på kollisioner mellem letbaner og biler eller andre trafikanter mens højbaner er helt fri for det problem.

En letbane optager plads i jordniveau hvor der i forvejen er kamp om gaderummet. det betyder at andre dele af trafikken bliver hæmmet med mindre man udvider vejarealet ved at fjerne omkringliggende huse og asfaltere en bred stribe til stor gene for beboerne i husene samt vejtrafikken, som bliver generet i hele anlægsfasen. En letbane vogn er typisk 2,65 m bred sådan at der er brug for mindst 6 m ekstra gaderum i bredden. En højbane på master, som kun er under 1 m i diameter, kan uden stort besvær etableres midt i en eksisterende vej. Anlægstiden vil blive meget kort. De problemer, der måtte være med krydsende broer vil være af samme størrelsesorden for både letbane og RUF.

En letbane vil blive generet af snevejr mens en RUF højbane er fri af snedriver og i kraft af sin specielle skinne kan RUF klare sig bedre i koldt klima. Dersom der kommer isbelægninger på skinnen har RUF systemet mulighed for at forøge klemme kraften omkring skinnen indtil friktionen er stor nok. Denne mulighed kan en letbane ikke tilbyde. En traditionel letbane er afhængig af friktionskoefficienten og tyngdekraften. Tyngdekraften kan ikke ændres og friktionen kan kun meget vanskeligt ændres. Det betyder så at en letbane ikke vil kunne køre op ad en stejl bakke mens RUF systemet ikke har problemer med stigninger op til 20%.

RUF systemets største problem er at det er uprøvet. Det gør beslutningstagerne usikre. Når samtidig de fleste trafikeksperter er aktivt uvidende om RUF vil politikerne aldrig få en god rådgivning fra det etablerede system mht. RUF. De trafikeksperter, som hele deres karriere har beskæftiget sig med biler eller tog vil naturligvis nødig se hele deres karriere gjort overflødig dersom et helt nyt system fortrænger de gamle. Derfor vil de instinktivt være i forsvarsposition når diskussionen falder på RUF. Letbaner er kendt teknologi og derfor vil politikere ofte vælge den selv om det er en dyr teknologi i forhold til hvad man får for pengene. Det er meget vigtigt for samfundet at beslutningstagerne indser denne dynamik og giver nye lovende teknologier mulighed for at blive afprøvet på en realistisk måde.