Individual kollektiv trafik - RUF - en dansk løsning.

 

Overalt i verden er der problemer med trafikken. Den er farlig, den sviner og støjer, den giver stress og agressioner, og den er voksende.

På den ene front står biltrafikken. Den har stor fremgang. Så stor at vejsystemerne ikke kan følge med. De frustrerende bilkøer lægger en dæmper på biltrafikken, der ellers ville være endnu større. En slags balance er måske ved at indstille sig. Samtidig er det også et låg over den økonomiske aktivitet i bysamfundet. I Mexico City undlader man at tage til møder, fordi det er uforudsigeligt, hvornår man når frem. Udvidelser af motorvejene er samtidig utænkeligt i de store byer, fordi der er bygget huse overalt omkring dem.

På den anden side står den kollektive trafik, som på nogle få undtagelser nær er på tilbagetog overalt i verden. En ond cirkel er i gang. Faldende passagertal giver dårligere økonomi. Det nødvendiggør stigende takster, som så igen giver anledning til faldende passagertal.

Samtidig er komfortniveauet i de kollektive systemer langt fra på højde med privatbilen, så de bliver hovedsagelig brugt af folk, som ikke har bilen som alternativ: børn, gamle, folk der ikke er erhvervsaktive og folk der bor og arbejder tæt ved en station.

To trafik-kulturer står overfor hinanden - tilsyneladende urokkeligt. Det er ikke så mærkeligt. Der er bundet uhyre store interesser i begge lejre.

Bilfabrikkerne vil ikke have at benzinafgifterne hæves, da det kunne mindske bilsalget. Et panel under Teknologinævnet (nu Teknologirådet) anbefalede ved en konsensus konference at fordoble benzinprisen for at dæmpe problemerne, men politikerne tør ikke. Der er for meget på spil.

Togfabrikkerne lever af at sælge togsystemer og det vil de helst blive ved med. Politikerne står i det dilemma at de ikke kan nedlægge den kollektive trafik. Der er nødt til at være et kollektivt tilbud af hensyn til de mange der ikke har kørekort og bil. Derfor bliver de ved at beslutte bygningen af togsystemer selvom det er en stigende belastning for samfundet. De færreste politikere tør overveje løsninger som ikke er kendt teknologi, selvom det er kendt, at togsystemer klarer sig dårligere og dårligere overalt i verden. Det nye har svært ved at slå igennem.

Den situation er imidlertid ved at ændre sig.

I USA er man igang med at ændre på hvordan togsystemer fungerer i tætte bydele. I Chicago bliver der i 1997 prøvekørt et såkaldt Personal Rapid Transit system (PRT). Det består af små personlige togkabiner, der "tøffer" rundt på et lukket skinnesystem. Det har ingen køreplan. Man kalder på en vogn når man har brug for transport. Man kan sidde alene som i en bil og man skal ikke skifte undervejs. Det er nytænkning og det er et stort skridt fremad i passager komfort.

Det kan blot ikke hjælpe noget særligt på trafiksituationen. Det giver kun mening i meget tætte bydele, så det vil ikke kunne brede sig så det kan gøre indhug på biltrafikken.

Næste skridt i udviklingen sker i Danmark. Det er det danske RUF system.

Overfladisk set kunne det ligne et PRT system. Der er også små kabiner der kører på en skinne. I modsætning til PRT systemerne, er RUF’en imidlertid en elbil, der også kan køre på de almindelige veje. Den er altså et skinnekøretøj med de fordele det giver: høj sikkerhed, lavt energiforbrug, stor kapacitet (RUF’erne kan kobles sammen) og lille forurening. Den er samtidig en bil med de fordele der kendes fra bilen: dør-til-dør, ingen ventetider, høj komfort, attraktivt design, parat når der er brug for den, osv. En bus-RUF kaldet MAXI-RUF sørger for den kollektive del af transportarbejdet således at RUF systemet kan dække stort set alle transportopgaver. Gods kan transporteres i små containere. Rækkevidden på normalt 50 km kan forlænges ved hjælp af en hybrid-enhed, så elbilens problem er elimineret.

Kort sagt forener RUF systemet de bedste sider af togdrift med de bedste sider af bilkørsel.

Det er en drøm - endnu, men den er ved at gå i opfyldelse. Efter at jeg har præsenteret RUF på talrige konferencer rundt omkring i verden er der nu ved at gå hul på bylden. Systemet er nu så vel gennemtænkt, at det kan overbevise seriøse partnere i f.ex. Los Angeles om, at det er det rigtige system at satse på for at løse deres problemer.

CALMODE organisationen, der består af en række universiteter, industrivirksomheder og politiske grupperinger i Los Angeles området, har officielt anerkendt at RUF systemet er det system, de vil satse på. Orange County Business Council var fornylig vært for et vigtigt møde, hvor jeg fik lejlighed til at præsentere RUF for et panel af betydningsfulde personer i LA. I mødet deltog også den danske industriattache Jarl Pedersen fra generalkonsulatet i LA. Som et resultat af mødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skal finde penge til at lave et stort feasibility study omkring RUF i L.A.

En foreløbig analyse tyder på, at et RUF system i Los Angeles kan blive en god forretning. Systemet passer så godt til byens meget spredte bebyggelse, at man kan forvente et meget stort antal brugere. Tidsspildet på grund af kødannelser koster ifølge Transportation Research Board 6,8 milliarder dollars om året i Los Angeles. Selv uden at medregne gevinsten ved at reducere denne omkostning, vil det være attraktivt for en privat investor at bygge et omfattende RUF system til at dække Los Angeles.

Hvorfor har amerikanerne så ikke fundet på RUF systemet?

Det er et godt spørgsmål. Faktisk blev der omkring 1970 lavet flere analyser, der pegede på, at Dual-Mode systemer (som RUF) ville være en særdeles god ide og forskellige forslag var på banen. Ingen af dem nåede imidlertid at blive tilstrækkelig afklarede til at slå igennem, så Dual-Mode princippet gik i glemmebogen. Det held vi så har haft i Danmark, er at komme med et velgennemtænkt system på et tidspunkt hvor interessen for Dual-Mode systemer er ved at blive genoplivet. Ifølge Dean of Engineering Richard Williams fra California State University of Long Beach, er RUF mere gennemtænkt end bilindustriens Dual-Mode forslag: The Automatic Highway System (hvor biler kører hurtigt med lille afstand styret af elektronik).

Hvordan kan denne situation komme Danmark tilgode?

Danmark har ingen store bilfabrikker og det vil nok være vanskeligt at etablere en egentlig RUF masseproduktion i Danmark. De politiske forhold i USA er også sådan, at man ikke vil acceptere et system, som ikke giver en betydelig lokal produktion. Vi kan derfor højest gøre os forhåbninger om indirekte fordele i kraft af underleverancer til RUF produktionen. Det er imidlertid også en helt relevant mulighed.

Eftersom patent-rettighederne til systemet er helt på danske hænder (RUF International, hvis økonomiske hovedkraft er Mogens Balslev Rådgivende Ingeniører A/S), kan vi definere en RUF standard og opbygge test faciliteter i Danmark. Hvis opbygningen af testbane sker i Danmark og prototypeudviklingen som planlagt sker i et samarbejde med NedCar i Holland, kan en mængde vigtig know-how blive i Danmark til glæde for de mange danske virksomheder, der lever af at være underleverandører til bilindustrien. Det forspring, der ligger i at have fulgt udviklingen på tæt hold, er måske netop det, der gør at danske virksomheder får de interessante ordrer, når Los Angeles skal have 1000 km dobbeltskinne og 600.000 RUF’er samt 50.000 MAXI-RUF’er til at starte med.

Een dansk virksomhed har allerede vist så stor interesse, at den har stillet en grund til rådighed for testbanen. Energistyrelsen har vist meget positiv interesse, da RUF repræsenterer en mulighed for at reducere CO2 udledningen markant fra den individuelle trafik. Vækstfonden er indstillet på at hjælpe med et lån af et betydeligt omfang og hos Erhvervsministeriet er projektet blevet særdeles godt modtaget.

Selvom trafiksituationen i Danmark forværres (og ved Øresundsbroens åbning bliver det endnu værre), er det ikke primært for at løse danske trafikproblemer, at RUF systemet bør udvikles. Derfor betragter vi det heller ikke som et projekt som primært bør have trafikministeriets interesse. Det er primært af interesse for Danmark af erhvervsudviklingsmæssige årsager. Dansk miljøteknologi har tidligere skabt mange arbejdspladser ved hjælp af export. Hvis vi kan fortsætte den udvikling ved hjælp af RUF projektet, kan der skaffes mange gode danske arbejdspladser.

Palle R Jensen