RUF systemet på Sjælland |
1/1 |
RUF netværket kan naturligt udbredes til at dække hele Sjælland. Hvis alle byer på Sjælland forbindes vil området blive et utrolig dynamisk område hvor folk kan bosætte sig i naturskønne områder og alligevel mødes fysisk uden at belaste miljøet unødigt. Grundpriserne vil stige kraftigt i hele regionen og det vil kunne retfærdiggøre investeringen. Rejsetiderne er korte. Hvis man anvender de kollektive maxi-ruf'er behøver man ikke at stoppe ved mellemstationer. Kun de vogne i maxi-ruf toget, som skal stoppe ved en mellemstation, bliver skilt fra toget og kører til perronen. de andre vogne fortsætter uforstyrret med høj gennemsnitlig hastighed til deres destination. Sjælland er på størrelse med Los Angeles og har potentialet til at blive et meget attraktivt område, der kan tiltrække højteknologiske virksomheder fra hele verden. Forudsætningen er et velfungerende og effektivt transportsystem og en nænsom planlægning. Ved at planlægge baseret på RUF systemet kan Sjælland blive et mønstereksempel på fremtidens infrastruktur. |