RUF i hele verden |
1/1 |
RUF konceptet kan løse de massive trafikproblemer, som plager alverdens storbyer. I lande som USA, hvor bilen er helt uundværlig, kan det blive nødvendigt at starte med at tilbyde en service hvor almindelige biler kan blive transporteret via skinnenettet. Denne "pallet" løsning er dog en nødløsning, som hurtigt vil blive afløst af "rigtige" ruf'er, som efterhånden vil komme på markedet i et stort antal varianter. Nye indkøbscentre, hvor de tyste og rene ruf'er kan køre helt ind i supermarkedet vil se dagens lys. Bestilling af varer via Internettet mens man kører på skinnen vil blive en populær service. I løbet af en kort årrække vil olien blive meget dyrere, da efterspørgslen vil overstige produktionen. Det vil medføre politisk sprængfarlige konflikter. Det vil sætte focus på at gøre de moderne samfund mere uafhængige af olieforsyningen. En kombination af brændselsceller og RUF systemer vil udgøre en stærk kombination. Danmark er i front på begge områder. |