eksempler_knap.jpg (1740 bytes)

Eva med maxi-ruf til byen

1/2

Backward_graa.gif (1391 bytes)

Forward.gif (1492 bytes)

Eva bor i Værløse og arbejder i den indre by. Hun vil gerne bruge kollektiv trafik, men i dag vil det tage hende 44 minutter at komme frem, hvis køreplanen altså holder. Derfor vil det blive en stor fordel for hende når RUF systemet kommer. Det fungerer på følgende måde:

Når hun er parat trykker hun på en knap på telefonen, som ringer til RUF centralen. Her kan man se på telefonnummeret hvor hun ringer fra (det bruger taxi allerede) og da hun abbonerer på denne service, kender de hende igen. Hvis hun ikke gør andet, antager systemet at hun skal på arbejde som sædvanlig. Systemet regner nu ud hvad det kan tilbyde og meddeler hende det (det ordnes af en computer). Hun ved så, at om 7 minutter kommer der en maxi-ruf og henter hende ved bopælen. Hun kan gå rundt derhjemme og ordne nogle småting mens hun venter. 30 sekunder før bussen ankommer lyder der to korte hurtige ring på telefonen. Det er signal til at hun skal være parat.

maxihent1.jpg (9717 bytes)

chauffof.jpg (4521 bytes)

Maxi-ruf?en ankommer og døren til hendes sæde går op. Hun har lidt gangbesvær, så for hende er det en stor fordel at der er en dør for hvert sæde. Det gør det langt mere behageligt at bruge maxi-ruf?en end de gammeldags busser. Hun har betalt via sit abonnement, så det tager meget kort tid før maxi-ruf?en kører videre.

I gamle dage skulle man tage bussen til stationen hvor man steg ud og gik hen til perronen og ventede på toget. Nu er det helt vendt på hovedet. Når maxi-ruf?en ankommer til stationen, er det chaufføren der stiger ud mens bussen bliver til en togvogn. Passagererne, der skal ind til byen bliver siddende i deres lune sæde. Maxi-ruf?en kører nu automatisk op på skinnenettet hvor den kobles sammen med andre og bliver til et lille tog, der med det samme kører ind til byen.

Der er ingen køreplan. Til gengæld er afgangene så hyppige, at ventetider er meget meget små. Skinnekørslen er meget hurtig. Det skyldes bl.a. at stationerne ikke ligger på hovedlinien, så alle tog er gennemgående tog. Eva har valgt et abonnement, som bevirker at hun ikke skal skifte undervejs. Det er lidt dyrere end hvis hun accepterede at skifte ved en station undervejs. Hendes maxi-ruf kører non stop til byen og ved Nørreport kører den ned fra skinnen og fortsætter i vejnettet. Her bliver den automatisk ført hen til en række af maxi-ruf?er, som kobles sammen til at danne en slags sporvogn. Eva bliver stadig siddende i sit sæde og efter ganske kort tid starter sporvognen. Der er en chauffør i den forreste vogn og den krydser nu gennem den indre by.

Det har været meget billigt at anlægge sporvognslinien, for der skal ikke lægges skinner i vejen. Den kører på støjfri gummihjul. Der skal heller ikke ophænges luftledninger, da maxi-ruf?en har opladet sine batterier mens den kørte på skinnen ind til byen. Den kører altså på batterier gennem byen, så der er ingen forurening, heller ikke visuelt. Efter ca. 25 minutter i det samme behagelige sæde, stiger Eva ud midt inde i byen. Folk der bor i byen elsker den nye "sporvogn" så hun møder smil allevegne. Også cyklisterne, der kan huske hvor farlige sporvognsskinner var, er glade. Byen er blevet befriet for de store stinkende busser og rejsetiderne er blevet næsten halveret i den kollektive trafik.

Denne form for kollektiv trafik er så attraktiv, at det vil blive forbunden med høj status at bruge den. Mange bilister vil droppe bilen til den daglige pendling. Der vil blive krav om flere linier, så der til sidst opstår et netværk af skinner, som så også kan bruges af de miljøvenlige ruf biler.

Vi kan reducere klimaeffekterne fra trafikken og samtidig fastholde et levende og dynamisk samfund. Det kræver blot at politikerne indser, at der skal tænkes nyt ikke blot i skåltalerne, men i virkeligheden.